Categories
Opskrifter

Stegt rødspætte

Ingredienser til 4 pers.:

© Jeanette Tikøb.
  • Kartofler, 1 kg.
  • Rødspætter, 4 stk.
  • Æg, 1 stk.
  • Hvedemel ½ dl.
  • Rigeligt fedt og margarine
  • Hvedemel, 2 spsk. (til sovs)
  • Kogevand fra kartofler, 4 dl.
  • Salt og peber
  • Smør, 50 g.
  • Hakket persille 2-3 spsk.

Fremgangsmåde:

  1. Skræl kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand i 20 min.
  2. Vend først rødspætterne i det piskede æg, og der efter i mel krydret med salt og peber.
  3. Steg rødspætterne på en pande i en blanding af margarine og fedt.
    – Og rigeligt af det!! Fiskene skal kunne svømme i det.
    Det er vigtigt af fedtstoffet dækker fiskene for at opnå den rette sprødhed.
    Lav nu sovsen imens fisken steger færdig.
  4. Sovs: Smelt smørret i en gryde, og rør melet i.
  5. Tilsæt kartoffelvand lidt ad gangen under omrøring.
  6. Kog sovsen igennem i ca. 5 min. under omrøring.
  7. Smag til med persille, en lille klat smør, salt og peber.
  8. Server fiskene med kartofler og persillesovs.
    Disse fisk bør serveres på et fad, og man bør spise dem af det fine porcelæn.
Categories
Opskrifter

Grydestegte råger

Ingredienser til 4 pers.:

Grydestegte råger
© Lars Aarø, Fokus Foto.
  • Brystfiletter fra unge råger, 8 stk.
  • Hvedemel
  • Knust enebær
  • Salt og peber
  • Hakket løg, 3 stk.
  • Røget bacon, 100 g
  • Smør 30 g.
  • Piskefløde, 3 dl.
  • Suppe eller bouillon, 2 dl.
  • Kartofler, 1 kg.
  • Jævning.
  • Ribsgele eller syltetøj af solbær, tyttebær eller tranebær

Fremgangsmåde:

  1. Vend kødet i mel blandet med salt, peber og knust enebær.
  2. Skær den røgede bacon i små terninger, og rist dem gyldne i en stegegryde.
  3. Kom der efter smørret i gryden, og brun rågekødet i fedtstoffet.
  4. Kom halvdelen af piskefløden i sammen med bouillonen.
  5. Lad retten snurre ved jævn varme i 30 min.
  6. Skræl kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand i 20 min.
  7. Hæld jævning og resten af fløden i gryderetten.
  8. Kog retten igennem, og smag den til med salt, peber, enebær og evt. gele eller syltetøj.
  9. Server med kogte kartofler, ribsgele, og syltetøj af tyttebær, solbær eller tranebær. Drik gerne rødvin til.
Categories
Opskrifter

Stegt sild i sur-sød lage

Ingredienser:

Rugbrød med stegt sild
© Jeanette Tikøb
  • Sild, udbenede, 8 stk.
  • Rugmel, 4 spsk.
  • Salt og peber
  • Smør, 40 g.
  • Eddike, 2 dl.
  • Vand, ½ dl.
  • Sukker, 4 spsk.
  • Skalotteløg, finthakkede, 2 stk.

Fremgangsmåde:

  1. Rengør, skyl og aftør sildene.
  2. Halver dem på langs, så du får to fileter ud af en sild.
  3. Vend sildene i rugmel tilsat salt og peber efter smag.
  4. Smelt smørret på panden, og brun sildene hurtigt ved høj varme på begge sider, og dæmp så varmen og steg videre i 3 – 6 min på hver side afhængig af fiskenes tykkelse.
  5. Bland eddike, vand, sukker og løg i en kasserolle, og kog lagen i 5 min. ved svag varme.
  6. Afkøl lagen til stuetemperatur og hæld den over de lune sild.
  7. Dæk fadet til, og sæt det koldt til næste dag.
  8. Server sildene dagen efter. Gerne uden rugbrød, men med følgeskab af hvidvin.
    – For det hører sig til, når man spiser fisk!
Categories
Opskrifter

Hjemmebagt brød

Ingredienser til et brød:

© Jeanette Tikøb.
  • Smør, 50 g.
  • Sødmælk, 4 dl.
  • Tykmælk, 1 dl.
  • Gær, 25 g.
  • Sukker, 2 tsk.
  • Salt, 1 tsk.
  • Hvedemel, 800 g.

Fremgangsmåde:

  1. Smelt smørret i en gryde, og tag den fra varmen inden du tilsætter mælk.
  2. Hæld blandingen i en stor skål, og tilsæt tykmælken.
  3. Smuldr gæren, og rør den i blandingen sammen med sukker og salt.
  4. Tilsæt ¾ af hvedemelet, og slå dejen godt sammen med en grydeske, til den er ensartet og smidig (dejen kan være lidt klistret).
  5. Dæk skålen med fx et låg, og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
  6. Ælt dejen godt igennem på et meldrysset bord. Tilsæt evt. resten af melet. Dejen skal kunne slippe hænder og bord.
  7. Form dejen til et stort brød, og anbring det på en bageplade med bagepapir.
Categories
Opskrifter

Rejemad

Ingredienser:

Rejemad
© Jeanette Tikøb.
  • Rejer
  • Toastbrød, ristet.
  • Smør
  • Mayonnaise
  • Tomat
  • Citron
  • Peber

Fremgangsmåde:

  1. Smør et stykke ristet toast med smør.
  2. Placer den ønskede mængde rejer på brødet.
  3. Tilføj mayonnaise.
  4. Klem saften fra en citronskive ud over maden.
  5. Placer en et par skiver tomat og citron oven på rejerne.
  6. Kværn noget sort peber ud over maden.
Categories
Opskrifter

Friske jordbær med fløde

Ingredienser:

Friske jordbær med fløde
© Jeanette Tikøb.
  • Jordbær, friskplukkede
  • Sukker
  • Fløde eller sødmælk

Fremgangsmåde:

  1. Jordbær renses, nippes og drysses med sukker.
  2. Lad bærrene trække en halv time med det strøede sukker, så der dannes en sukkerlage.
  3. Serveres med fløde eller sødmælk.
Categories
Opskrifter

Kogt torsk m. smørsovs

Ingredienser, 4 pers.:

Kogt torsk
Kogt torsk, © Jeanette Tikøb.
  • Kartofler, 1 kg.
  • Hel torsk 1200 g.
  • Vand
  • Salt, 1 tsk.
  • Dild
  • Peberkorn, 5 tsk.
  • Eddike, 2 spsk.
  • Smør

Fremgangsmåde:

  1. Torsken renses for indmad og sort hinde indvendig.
  2. Skræl kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand i 20 min.
  3. Bring rigeligt vand tilsat sorte peberkorn, salt, dild og eddike i kog.
  4. Del gerne torsken i portionsstykker, og kog den i 15 minutter uden at bulderkoge og skum jævnligt af.
  5. Tag forsigtigt fisken op med en hulske, og anret den på et fad.
  6. Smelt smør til smørsovs.
  7. Server den kogte torsk med små kartofler og smørsovs.
  8. Drik hvidvin dertil. – Gerne en Chablis!
Categories
Opskrifter

Rugbrød m. sylte og varm øl

Ingredienser:

Rugbrød m. sylte, © Jeanette Tikøb.
  • Hvidtøl, 1 stk.
  • Sukker, ½ spsk.
  • Rugbrød
  • Smør
  • Sylte, gerne hjemmelavet
  • Sennep
  • Rødbeder

Fremgangsmåde:

  1. Smør et stykke rugbrød med smør, sylte, sennep og rødbeder.
  2. Hæld en hvidtøl op i en lille gryde.
  3. Tilsæt ca. en halv spiseskefuld sukker.
  4. Varm øllet op til lige før kogepunktet
  5. Rør i væsken indtil sukkeret er opløst.
  6. Så er øllen klar til at drikke af en kop til et stykke rugbrød med sylte.
Categories
Opskrifter

Tomatsuppe

Ingredienser:

Tomatsuppe, © Jeanette Tikøb.
  • Tomater, 1 kg.
  • Løg 500 g.
  • Suppe / bouillon, 1 ½ l.
  • Laurbærblad, 1 stk.
  • Nellike, 1 stk.
  • Timian, kvist, 1 stk.
  • Hvidløg, 2 fed.
  • Peberkorn, hele, 6 stk.
  • Evt, Muskat, 1 /2 tsk.
  • Fløde
  • Flute

Fremgangsmåde:

  1. Rengør tomater og løg, skær dem i kvarte, og læg dem i en gryde.
  2. Tilsæt suppe / bouillon og krydderier
  3. Giv suppen et opkog, og lad den simre i min. 1 time – max 4 t.
  4. Hvis suppe koger form meget ind, skal den spædes op med vand.
  5. Hæld suppen gennem en sigte, og gnid tomater og løg igennem.
  6. Hæld suppe tilbage i gryden, og smag den til m. krydderier og salt.
  7. Pisk fløden til skum.
  8. Server tomatsuppen m. flødeskummet i en skål ved siden af.
Categories
Opskrifter

Karbonader m. stuvede grønsager

Ingredienser 4 personer:

Karbonade, © Jeanette Tikøb.
  • Kartofler, 1 kg.
  • Hakket kalve-/svinekød, 800 g.
  • Æg, 1 stk.
  • Rasp
  • Salt og peber efter behov
  • Smør/margarine, ca. 75 g.
  • Pose m. blanding af ærter og gulerødder
  • Vand, ca. 3 dl.
  • Salt, ¾ tsk.
  • Smør, 25 g.
  • Hvedemel, 20 g.
  • Hakket persille

Fremgangsmåde:

  1. Skræl kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand i 20 min.
  2. Det hakkede kød æltes let sammen, trilles til boller, og formes med en kniv.
  3. Kog grønsagerne i velsaltet vand i ca. 10 min.
  4. Kødet vendes først i æg, og der efter i rasp.
  5. Steg karbonaderne på panden i ca. 5 min. på hver side.
  6. Drys med salt og peber efter karbonaderne er blevet vendt.
  7. Stuvning: Rør smør og mel sammen.
  8. Rør smørbollen i de kogte grønsager, og rør godt til den er opløst.
  9. Kog stuvningen i 5 min, og smag der efter stuvningen til med salt og persille.
  10. Serveres med kogte kartofler og stuvede grønsager.